Få Personlig Træning tilpasset DINE behov
Hos mig kan du få én-til-én Personlig Træning. Du vil blive holdt til ilden i en hel time, og træningen er 100% afstemt til dig.
Træningen
Træning hos mig er tilpasset dine behov, og tager grundlæggende udgangspunkt i dine målsætninger.
Træningen kan kombineres på et utal af måder med hovedvægt på den type træning, som hjælper dig i mål. Det kan være, at du ønsker at hovedvægten lægges på konditionstræning, eller måske er du mere til en yoga-inspireret træning med en kombination af styrke- og bevægelighedstræning. Naturligvis kan vi også integrere Body SDS træning, som tager udgangspunkt i ledstillingerne, og naturligt kombinerer styrke, bevægelighed, stræk og kropsfornemmelse. Endelig kan din kost integreres som en naturlig del af et forløb, hvor vi ikke kun kigger på hvor meget og hvad du spiser, men også hvornår du indtager dine måltider. Der er mere end én vej til målet, og jeg vil sammen med dig finde den metode, som passer bedst ind i dit liv og matcher dit temperament.
(Eksempler på målsætninger kan være øget styrke, bedre kondition (eventuelt at komme i gang med at løbe eller at kunne løbe hurtigere) eller øget mobilitet ved stive eller ubevægelige led).
Har du brug for genoptræning, så klarer vi også det. Dette kan ofte med fordel kombineres med et Body SDS behandlingsforløb.
Træningsfilosofi
En sund krop giver et godt udgangspunkt for mental ro og overskud til at håndtere tanker og handlingsmønstre. En ubalanceret (eller direkte usund) krop vil ofte have nedsat mobilitetsevne og gennemstrømning, og ofte kræve uforholdsmæssig meget mental opmærksomhed.
Ligesom mental og psykisk træning kan skabe åbenhed, udvikling og fornyelse, kan vi hjælpe kroppen til at blive sundere og stærkere gennem fysisk træning. Jeg tror på at en sund krop har balance imellem styrke, kondition og bevægelighed.
Min trænningsbaggrund
Min egen erfaring med træning og motion spænder over blandt andet cykling, løb, fodbold, badminton, styrketræning, yoga og forskellige typer af kampsport, så jeg føler, at jeg har et bredt spektrum af træningserfaring, som du kan drage nytte af. Jeg er desuden certificeret personlig træner.
Børn og unge
Ved træning med børn og unge under 16 år, skal den unge ledsages af en forælder ved den første session.
Priser og forløb
I booking-sektionen har du mulighed for at købe klippekort til det forløb som passer dig. Jeg tilbyder 4, 12 og 24 ugers forløb med træning 2 gange ugentligt for dig som ønsker hurtigere resultater. Ønsker du at træne oftere, finder vi naturligvis en løsning på det.
Har du spørgsmål til træningen er du velkommen til at ringe eller skrive til mig på tlf. 23104147.